Vandmøllen

Første gang vi kan læse om Vibæk Mølle er i 1515, hvor der klages over vandmangel i Vibæk. I 1631 får vi navnet: “Mads Møller i Vibøge” og i 1649 nævnes Vibæk Mølle på Mejers kort.

I 1715 får vi lidt mere information om hvorfor det var svært at drive vandmølle på Vibækken; Fra Mariæ bebudelsesdag d. 25/3 til Mikkelsdag d. 29/9 skulle engene omkring møllen være tilgængelige for bøndernes græssende kreaturer og til hø. Det betød de facto at mølleren ikke måtte bruge stigbord til at oversvømme engene og dermed kunne han ikke få vand nok til at holde møllen i gang halvdelen af året.

Vandmøllen blev etableret på sin nuværende plads i 1756. Tidligere havde vandmøllen ligget længere oppe ad Vibækkens løb, ved det der i dag kaldes Ensomheden, men grundet begrænset gennemstrømning i bækken, blev møllen flyttet. At der var tale om en virkelig flytning, viser genanvendelsen af de to hundrede år gamle materialer, som bl.a. kan ses i bjælkerne inde i vandmøllen.

Som Vibæk Mølle ser ud i dag, er den en af de mest spændende i landet og et smukt eksempel på, hvordan en vandmølle med overfaldshjul så ud i sidste halvdel af 1700-tallet. Da møllen lå længere oppe ad Vibækken, havde den med stor sandsynlighed et underfaldshjul. Samme teknologi ser man på en hjuldamper, og det er passende til en vandtilstrømning med begrænset kraft. Møllen blev sandsynligvis ombygget med det mere effektive overfaldshjul da den fik sin nye beliggenhed. Dette skete på baggrund af det naturlige fald der forekommer i Vibækkens løb hér og fordi en malekam (sliske) nu førte vandet udover møllehjulets aksel. På den måde fik vandet ekstra kraft i sit fald fra mølledammen, gennem den snævre kanal, ud i slisken og derfra ned på overfaldshjulet.

Vandmøllehuset er på fem fag, og er ligesom udbygningerne opført i hvidkalket bindingsværk med røde stolper. Bygningens dåbsattest er indridset i en bjælke i kvisten over hovedindgangen hvor man tydeligt kan se at der står: 14. juli 1756. På en anden bjælke på kværnloftet findes en længere inskription, der fortæller mere om møllens tilblivelseshistorie. Bygmesteren var Hans Møller af Peberbjerg, som opførte møllen for Jørgen Krack og Kirstine Mari Jørgens i 1756. Indskriften er dels i runer, dels indridset med latinske bogstaver og lyder helt præcist: ”Hans Myller af Peberberg har bygt den myl for Jørgen Krack Kiestina Mari Jørgens AO 1756”. Desuden findes indskåret CLM og AMC 1788, som må hentyde til møllefæsteren Christian Lorenzen Møller og hans kone. Han betalte som den første brandforsikring for Vibæk Vandmølle det år.

I 1834 var den dog gal med vandtilstrømning til møllen igen, på trods af en mølledam var det kun i vintermånederne at møllen kunne køre. Derudover var de lokale bønder ikke tvunget til at bruge Vibæk mølle og ofte faldt valget på de nærliggende Lebøl og Skovby Mølle i stedet. Møller Jørgen Jacobsen klagede sin sag til Det Kongelige Rentekammer og ansøgte om bevilling til at bygge en hollandsk vindmølle som supplement til vandmøllen. Det fik han.