Vindmøllen

I 1835 byggede Møller Jørgen Jacobsen en vindmølle som en udvidelse af Vibæk Mølle. Den blev bygget i hollandsk stil og var stråtækt, havde jordomgang dvs. den blev trukket i den rigtige vindretning af møllerkarlen ved hjælp af reb forbundet til møllens svans via et krøjespil med mulighed for at fastgøre rebet i stensætningen omkring møllens base og så havde den kludesejl. Nu var det ikke kun vandmængder der afgjorde om der kunne males mel på Vibæk Mølle.

Det kostede Møller Jørgen 5400 rigsdalere at bygge møllen og den kørte i lige over 100 år frem til 1938 hvor elektricitet overhalede vindkraften. De sidste ti år af møllens aktive levetid, blev der foretaget flere dyre reparationer og moderniseringer; en vinge knækkede i 1928 under et stormvejr og blev udskiftet, vingeakslen af egetræ blev udskiftet med en af jern, hovedlejet af granit blev også udskiftet og stråtaget blev erstattet med blikplader. Desværre skulle det vise sig at elektricitetens pålidelighed blev dødstødet for møllerfaget og dets afhængighed af naturen. 1938 var året hvor den sidste møller Christian Madsen lukkede og slukkede for Vibæk Møller, kampen mod elektriciteten var tabt. Et pudsigt paradoks, da vi her næsten 100 år senere igen ser vindmøller pryde vores landskab, nu netop for at skabe den værdifulde elektricitet vi alle er storforbrugere af.

I de efterfølgende årtier går mølleanlægget langsomt i forfald. Møllerfamilien blev dog på gården frem til 1987, hvor det blev solgt til Fonden Vibæk Mølle af Nikolaj og Peter Dall Madsen. De to var sønnerne af den sidste møller og havde boligret til stuehuset. De kom jævnligt på møllerne og efter Peters død i 1992 fortsatte Nikolaj sit engagement i Vibæk Møllerne frem til sin død i en alder af 96 år i 2024.

I 1956 og 1957 kommer Nationalmuseet på banen og opmåler og istandsætter vandmøllen. Vibæk Vandmølle er på det tidspunkt den sidste tilbageværende vandmølle på Als.