Billede af den gamle Vindmølle fra før den nedbrændte i 1983
Oprindelig var selve møllekroppen tækket med strå.
Som Vibæk Mølle ser ud i dag, er den en af de mest spændende i landet og et smukt eksempel på, hvordan en vandmølle med overfaldshjul med en diameter på 2,5 m, så ud i sidste halvdel af 1700-tallet. Allerede på et tidligt tidspunkt klagede mølleren fra Vibæk Vandmølle over vandmangel om sommeren, og da vandforsyningen var så problematisk, blev der - her som så mange andre steder i Danmark -opstillet en vindmølle til hjælp for vandmøllen (1835).
Den oprindelige vindmølle brændte i 1983, men med hjælp fra fonde og frivillige blev møllen genopbygget bl.a. med originale dele fra Niløse Mølle på Sjælland.
En ny møllehat blev monteret i 2008, og senest er møllens spånbeklædning renoveret.
Stensætningerne, der støtter og afgrænser ”omgangen” om møllen, er imidlertid stærkt medtagne og trænger hårdt til udbedring. Omgangen er en forudsætning for at møllevingerne kan sættes på, fordi møllehat og -vinger skal kunne drejes og tøjres, når der kommer møllevinger på møllen igen. Møllen er unik, fordi den er af en konstruktion, der kræver manuel betjening fra omgangen af frivillige møllefolk. Udbedringen udløser et øget antal frivillige, fordi der skal en døgnbemandet vagtplan iværksættes, når møllevingerne kommer på igen.
Billede af den nye Vindmølle efter den i 2020 er blevet imprægneret og har fået nye vinduer monteret. Man kan tydelig se at stensætningen er i et skrækkeligt forfald.
Her kan man se den første fjerdedel af omgangen er blevet renoveret, arbejdet udføres af Entreprenørfirmaet Friis A/S